Altså, det giver ok mening, hvis man er ude at rejse. Altså
ikke bare en uge på charter, men de der lange ture, hvor man ikke lige for
ringet hjem til alle vennerne og familien
hver uge. Dér giver det mening. For så kan man jo fortælle, at man har
det godt, og at man har oplevet en masse spændende ting, smide nogle billeder
med, og vupti – så har man klaret kommunikationen hjemtil – både venner og
familie på én gang, og så kan man vende lynhurtigt tilbage til de vilde
oplevelser.
Men hvis man nu, som jeg, bare sidder i sofaen med en kop
kaffe søndag eftermiddag, så giver det da ikke rigtig mening – det der
blogging. Eller gør det?
Jeg ved faktisk ikke lige, hvordan det var jeg fik ideen,
for jeg havde ikke prøvet det før. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg kender
nogen, der har gjort det (andet end når de var ude at rejse). Men i hvert fald
fik jeg ideen – ikke bare om, at jeg skulle blogge, men jeg ville sætte mine
FRONTere til det også… (og faktisk også de andre FRONT-lærere)
Og når man så er leder, så er jeg af den overbevisning, at
man bliver nødt til at gå foran, så jeg skulle også i gang. Her bliver jeg så
også nødt til at indrømme, at det faktisk ikke er så nemt at gå i gang med, for
som alle andre rutiner, så tager det tid og hårdt arbejde, at få dem ind under
huden. Det er lidt ligesom det at bruge tandtråd – jeg orker det ikke rigtigt,
andet end dagen inden jeg skal til tandlæge, men når det er gjort så føles det
faktisk godt.
 |
| http://heltnormalt.dk/truthfacts/2012/07/17 |
Men, jeg tror faktisk det er helt vildt godt at blogge –
ikke så meget for de andres skyld, men for min egen.
Jeg har nemlig fundet ud af, at det hjælper mig til at få
tænkt nogle tanker – eller at sætte ord på dem, for tankerne er det jo
alligevel.
Det fede er, at der ikke er nogen regler – jeg kan blogge om
det jeg vil. Selvfølgelig kan jeg godt bruge det som er værktøj, hvor jeg
arbejder med mig selv, mit discipelskab eller andet – men lige nu skriver jeg
jo som bare om det at blogge…
For mine FRONTere, så tror jeg det er en god øvelse at
blogge. Igen, ikke for at blive godt til netop det, men for at øve sig i at
sætte sig ned og tænke over livet. Tænke over det, de kommer til at opleve på
den rejse de er gået i gang med: Et efterskoleår (som nogle siger svarer til 7
menneskeår), hvor de kommer til at lære en masse om sig selv – og et år, hvor
de har valgt at sætte fokus på Gud. Det kommer der mange tanker ud af, og jeg
tror det kan være svært helt at rumme dem alle, hvis de kun får plads oppe i
ens hoved. Samtidigt, så tror jeg det kan være med til at skabe nogle tanker,
at man bliver tvunget til at skulle skrive dem ned…
Samtidigt, så kan det jo også være med til at skabe
kommunikationen til ”dem derhjemme”, både venner og familie, som faktisk gerne
vil høre lidt om, hvordan det går, og hvad der sker.
Men, nu må vi se. Jeg sætter dem i hvert fald i gang med det
– og så håber jeg på, at det bliver en succes. Både for FRONT, for dem
derhjemme og for mig selv. Måske er det alligevel fedt at blogge – også selvom
vores rejse bare er på en efterskole i Odder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar